Året der gik… 2014

Der er meget få dage tilbage på 2014 kalenderen… Få dage inden vi sætter punktum for dette kapitel, vasker tavlen ren, og starter på et nyt! Jeg glæder mig… Både over 2014, men også til 2015… mange oplevelser ligger nu bag en, men mindst lige så mange ligger foran! Jeg nyder at se tilbage, men elsker at kikke frem, for det er det der ligge “fremme” man kan sætte sit aftryk på, det er det vi hver i sær har mulighed for at have indflydelse på… uanset om det er stort eller småt…

10569026_10152645690302915_932038812875094636_n

Her vil jeg dog kikke lidt tilbage… 2014 har som sådan ikke været noget spektakulært år, jeg har hverken fået børn, eller er blevet gift… 2014 har været et dejligt år, et hyggeligt år… et år fyldt med oplevelser… masser af udflugter, som man kan læse meget mere om andre steder her på siden… Så dem vil jeg springe let og elegant hen over 🙂 Nogen har kaldt mig “levemenneske” men hvorfor skulle man ikke også leve?

Nogle ting på den store scene er dog sprunget mig i øjnene i løbet af 2014… Vi er stadig verdensmestre i at brokke os, og vi holder meget lidt til højre på motorvejen, men meget til højre i politik! Måske det omvendte ville klæ´ os bedre! Vi har alt for travlt, og vi lever alt for lidt! Vi frygter for vores danskhed, men beundrer USA? Hvordan hænger det sammen! Jeg er bestemt multi kulti fan… og jeg er bestemt også enig i at man skal opfører sig ordentligt, indordne sig… Hvad jeg ikke er fan af, er generalisering!

2014 er også for mig året hvor vores folkevalgte i den grad trådte i karakter som børnehavebørn… En konstant søgen efter fejl hos modparten sejrede over en fælles kamp for at få vores skønne lille land helt tilbage på sporet..! Fokus på brudte løfter frem for fokus på den fremgang vi trods alt har oplevet i Danmark de sidste 2-3 år… men igen… det ligger jo nok i vores natur!

På positiv siden er alle de tidligere nævnte udflugter… Alle de skønne mennesker jeg er omgivet af, og som jeg har delt rigtig mange timer med i 2014… Opture, og nedture… Heldigvis flest opture… 2014 blev også året hvor jeg blev grebet af at cykle… Noget som 2015 naturligvis vil komme til at bære præg af… Fejl fra min side blev det også til! Jeg var for første gang i 20 år ikke til festival i Harboøre!!!!! En kæmpe fejl, som jeg naturligvis ikke ønsker at gentage.. af skade bliver man klog 🙂 Jeg prøvede også for første gang at blive grebet af en dansk TV serie… 1864 gik rent ind på Grejsdalsvej… Jow Jow… måske var det ikke historisk korrekt hele vejen i gennem, men jeg så det som underholdning, og ikke som en dokumentar… Og heldigvis er smag også på dette punkt individuelt…! Året bød også på en 40 års fødselsdag… min egen.. enten er det ikke så slemt, eller også er det ikke gået op for mig endnu, for jeg opfører mig stadig som en på 39… Denne hjemmeside/blog er også et produkt af 2014, og min iver efter at skrive og fortælle 🙂 Så tak til alle der har læst med… 2015 vil byde på mange nye eventyr…

10460777_10152645690867915_4087413271306832801_n

Tak til mine dejlige forældre for endnu et godt år… Tak til mine venner for de mange gode timer… Tak til alle der fylder noget i min hverdag… Jeg vil slutte med et lille syn på livet fra den virkelige verden….

På en flot sommeraften ved Vesterhavet er der altid mange mennesker på stranden for at se solnedgangen… En lokal beboer kommer forbi “Solnedgangen er flot i aften” siger en af de fremmødte…. “Ja” siger han… “men for mig er solopgangen meget smukkere” … “for så ved jeg at jeg har endnu en dag at leve i”… “Hvad er en flot solnedgang værd, hvis man ikke vågner igen”…

IMG_1467

Tak for i år… På gensyn i 2015…

Glædelig Jul & Godt Nytår

Kim Godballe

 

 

 

 

Posted under Lidt af hvert... by 404