Berlin vol. 1 – Det åbenlyse…

Kan man nå at opleve Berlin på en forlænget weekend? Nogle vil sige “Nej”, andre “Ja” – Jeg vil sige “Både og” …

Turen er i April 2013…

Vi ankom torsdag til Hecker´s hotel 100 meter fra den livlige Kurfürstendamm… Et ganske ordinært og relativt billigt hotel, men med en fin placering for en forlænget weekend i Berlin! Når den står på storbyferie er hotelværelset jo bare en slags “base” for turen, og ikke et sted man skal være alt for længe… Hecker´s kan sagtens anbefales, og der er tilmed fine P forhold. Se hotellet her

De næste 4 dage skulle byde på lidt af det man bare skal se i Berlin… En impornerende by, både historisk og arkitektonisk! Torsdag blev vi i området omkring Kurfürstendamm og spaserede lidt op og ned af denne impornerende gade… Her ligger alle de “dyre” butikker, og der er nok at se på, og bruge sine euro på 🙂 Når man er i området, må man ikke snyde sig selv for et besøg på øverste etage i KaDeWe (Kaufhaus des Westens). Et imponerende varehus af den fineste slags, og med en øverste etage som er et rent slaraffenland i alt hvad der kan spise og drikkes! Virkelig en oplevelse…

Fredag stod den på Stadtrundfahrt. En klassisk bustur rundt til alle de spændende og mest åbenlyse turistseværdigheder i Berlin! Man køber en billet, og kan så hoppe af og på bussen hele dagen. De fleste kører med 10-15 min’s intevaller.

Her genfortalt i billeder og tekst, med mine “det skal man se” øjne:

Potsdamer Platz

DSC01458

Potsdamer Platz – Pladsen hvor muren rendte lige igennem… Her kan man se lidt mur rester, og gå en tur i det imponerende Sony center… En fantastisk flot og levende plads der “delte” byen…  De 2 rækker brosten der løber gennem Berlin viser hvor muren gik indtil november 1989.

Topographie des terrors

DSC01466

Lad bussen køre forbi, og tag turen om til Checkpoint Charlie på gå ben… Så kommer du nemlig forbi Topographie des terrors – Et museum/mindesmærke bygget på grunden hvor nationalsocialisterne holdte til! Her står også et pænt velbevaret stykke af Berlinmuren…

Checkpoint Charlie

DSC01471

Herfra er der 5-10 min. gang til Checkpoint Charlie. En ret ydmyg attraktion i størrelse, men historisk en meget vigtig del af det delte Berlin… Her er masser af liv, og en del gøgl at handle!

Hop igen på bussen, og tag den om forbi Gendarmenmarkt og videre mod øst! Mod Alexanderplatz…

Alexanderplatz

IMG_1563

Alexanderplatz er nok den meste berømte plads i Berlin, ikke mindst på grund af det imponerende TV tårn. En plads man bare skal bruge lidt tid på…

East side Gallery

DSC01490

 

DSC01494

Herfra køre bussen via diverse omveje ud til O2 hallen, og East side Gallery. Her står der langs floden et langt stykke mur, som er malet/dekoreret/sprayet med fantastiske motiver. Vi gik turen ind mod byen igen, for at nyde dette… Absolut noget man skal se!

Nicolai viertel  / Unter den Linden

Nussbaum

Da vi når midtbyen igen slår vi forbi Nicolai viertel – En lille “firkant” fyldt med caféer og hygge. En slags kulisse på fortidens Berlin. Vi satte os og nød en øl på en af Berlins ældste udskænkningssteder;: Zum Nussbaum. Efter ølpausen gik vi mod”Unter den Linden” … Berlins berømte gade, der fører op mod Brandenburger Tor. På vejen så vi blandt andet pladsen hvor nazisterne brændte en masse “anti” tyske bøger tilbage i 1933.

Brandenburger Tor

IMG_1589

Brandenburger Tor… Porten mod øst! Her rendte muren lige foran, og man kan ligefrem fornemme historiens vingesus. Måske ikke det mest spændende sted i Berlin, men et sted man jo skal forbi!

Vi gik over forbi Rigsdagen… En imponerende bygning! Tysklands parlementsbygning!

Holocaust Denkmal

IMG_1572

Tæt ved Brandenburger Tor ligger også “Holocaust Denkmal”. Et imponerende mindesmærke for de myrdede jøder under 2. verdenskrig. Mindesmærket består af 2711 betonklodser, og er et fantastisk skue… Man kan også komme ind og besøge museet, hvor specielt et rum giver gåsehud. Her læses navnene op på alle de jøder der døde under nazisterne, og det tager eftersigende 6 år 7 måneder og 27 dage at nå igennem! Helt klart et sted man skal se!

Vi tog herfra bussen tilbage til Kurfürstendamm hvor turen startede…

Lørdag stod den på shopping! Her er Berlin jo også i særklasse, og det nærmest uanset hvad du søger! Vi startede i Designer Outlet Berlin… En klassisk outletby lidt uden for Berlin! Se mere her Designer oulet

Efter endt shopping, og en currywurst, vendte vi igen snuden tilbage mod Berlin…

IMG_1580

Currywurst fakta

Der serveres ca. 800 millioner gange currywurst i Tyskland om året! Alene i Berlin ca. 70 mill. – Det var også i Berlin det hele startede tilbage i 1949, og man kan i dag sågar besøge et currywurst museum i byen!

Da vi igen kom ind til byen, kommer vi forbi det store kræmmermarked på Strasse des 17 Juni… Og vi køre ikke forbi et kræmmermarked uden at stoppe! Her er masse af fine ting, og der blev da også handlet og pruttet… Bestemt et besøg værd! Efter en time med benene oppe hjemme på hotellet, tog vi U banen ind mod Potsdamer Platz. Herfra travede vi lidt rundt i området, inden vi satte tænderne i en lækker Haxe, og skyldte ned med en iskold Pils på Maximilians.

IMG_1594

U banen er en behagelig og hurtig måde at komme rundt i Berlin på…

Søndag er det tid til at vende hjem! Men inden vi nåede så langt, så skulle vi lige et smut forbi 2 kræmmermarkeder! Søndag er store markeds dag i Berlin, og der er rig mulighed for at få stillet sin kræmmer lyst. Vi havde valgt at besøge Mauerpark, som er byens største, samt et mere ukendt på Boxhagener Platz. Mauerpark er stort mix af gamle møbler og etnisk mad. Et stort og interessant marked, men også et marked der kræver mere tid end vi havde… Det andet derimod var helt fantastisk! Et mere kitch marked, og meget lettere at overskue. Der blev da også handlet et par fine stole, og lidt andet gøgl. Herefter gik turen nord på….

Mad & Drikke

En kort anbefaling af de bedste steder vi besøgte…

IMG_1560

Marysol Berlin – Lækker spansk inspireret Tapas restaurant på Savigny Platz nær Kurfürstendamm… Tapas til 2, og du går ikke sulten i seng 🙂

IMG_1575

Sausalitos – Super fedt mexicansk spisested… Lækkert mad, og spændende drinks! Happy Hour og DJ… Fedt fedt fedt sted der skal prøves!

IMG_1585

Maximillians – Typisk tysk… Bayersk inspireret, med lækkert øl, og en super god Haxe…

Håber du fandt lidt inspiration… 🙂

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tags Posted under Featured, Guides, Tysk på højniveau by 404