Bremen Spinning Marathon 2014… 24 timers fest!

Endelig blev det tid igen! Datoen er 2. maj og klokken er 10:00…

Siden vores debut sidste år til dette storslåede arrangement, har jeg glædet mig til at komme tilbage… Knap 270 cykler i 2 etager under en gigantisk glaskuppel, og altsammen i et stort lækkert wellness center! Et af Europas største 24 timers Spinning events! Ikke bodybike, men spinning (der er stor forskel). Her får man nogle af verdens bedste instruktører, der med hvert deres tema er med til at gøre oplevelsen enorm! Det hele finder sted i Oase im Weserpark – Bremen…  Og i år er tiende gang de holder det!

foto 3

I år var vi 6 der skulle dele oplevelsen, sammen med de knap 850 andre deltagere. Vi havde booket to cykler, og med lidt hovedregning giver det jo 8 herlige timer pr. mand/kvinde… Mere er der heller ikke brug for! Man skal også nyde festen, for det er virkelig en fest med stort F…. Igen i år havde vi booket værelse på Innside Meliá (Hotel) i Bremen fra fredag til lørdag. Så fredag var der tid til at slentre lidt rundt i den flotte by, samt nyde et par øl, og en gigantisk Haxe/Schnitzel på Hofbräuhaus Bremen – Og med gigantisk mener jeg GIGANTISK!

foto

Lørdag morgen kørte vi de små 25 km. ud til Weserpark hvor Oase ligger, og hvor vi skulle bo det næste døgn! Af erfaring fra sidste år har vi ikke medbragt diverse underlag eller madrasser, da vi bare smider os rundt omkring i wellness området på diverse solsenge, brikse, madrassser osv. når det er tid til at hvile sig lidt… Hovedepude og et dynebtræk er alt rigeligt! En anden væsentlig detalje ved dette event er, at man køre med SPD klamper på sine sko! Dette havde vi også helt styr på i år 🙂 Så vi fik os logeret ind, skiftet klamper, og justeret cykler til de først to i sadlen! Nu var det bare at vente! Eventet er som man kender det herhjemme fra med fuld forplejning… mad, energidrikke, kaffe, frugt og diverse søde sager døgnet rundt! Men der stopper alt sammenligning også!

foto 2

Her får man toppen af poppen! 24 timer med hver sin lille historie, i år fortalt af 12 instruktører, alle med Masterclass instructor som titel på visitkortet! En stemning helt i særklasse – jubel, pift, huuujen, og en lyd der banker derud af, og i en vanvittig høj kvalitet! 2 store fladskærme giver billeder til musikken, og et bredt udvalg af lys sørger for en fantastisk stemning hele natten igenem!

14

Ind i mellem timerne er der også plads til at smutte en tur i spa, og få løsnet lidt op! 4-5 bade, og 8-10 saunaer skulle kunne gøre det 🙂 Så der er lidt for enhver! MEN HUSK… Du er i Tyskland! Så nøgenhed må påregnes! Buffeten er også stillet op i wellness området, så der kan altså også nydes en god spaghetti Bolognese med udsyn til “lidt af hvert”… Men man vænner sig nu egentlig meget hurtigt til det…

weserpark_3_0

Gåsehud må påregnes! Ikke så meget på grund af ovenstående, men på grund af disse helt eminente instruktører! De er i stand til at guide, snakke, fortælle og køre i en grad, så timerne flyver afsted! Man bliver fuldstændig opslugt, og det hele køres med en præcision og et nærvær som man ikke troede var muligt til et “cykelevent”… USA, Spanien, Grækenland, Tjekkiet, England, Polen, Ungarn, Italien, Holland, Luxembourg, og selvfølgelig Tyskland. De kommer udefra og de giver den en over frakken! Lige pludselig sidder man og er i gang med time 5… Klokken er blevet midnat og dagen er bare fløjet afsted! Himmelen er sort, og den store glaskugle lyses op af diverse kulørte “disco” lamper. Det hårdeste ved nattetimerne, er at man egentlig ikke har lyst til at forlade salen! Natten er fest, en helt speciel stemning… men man skal jo hvile sig lidt…

8

Efter et par timer i en liggestol er det igen tid til at “stå op”. Lidt kaffe og youghurt skal lige presses ned, og man skal skrues ned i sine cykelshorts. De sidste 2 timer venter kl. 06:00 – 08:00… Bagen er øm, og benene er ikke helt så friske som de var da jeg startede kl 12:00 dagen før… men festen fortsætter! Tung bas, godt selskab og endnu et par medrivende timer… Jeg har nu gjort det jeg skulle 🙂 Nemlig trampet mine 8 timer…

9

4 timer senere er festen slut… Jeg har ligget på gulvet nede i salen og fulgt mine seje holdkammeraters sidste timer! Overværet en finale på 2 timer, hvor især den sidste del var noget af det vildeste… Måske den bedste time jeg aldrig har kørt! Efter bilerne var pakket, blev der lige tid til lidt frokost, og en kop kaffe inden turen igen gik mod Vejle… Trætte og ømme, men en kæmpe oplevelse rigere!

SPin

Spinning Marathon Bremen er Europas nummer 1… Det er noget man ikke må snyde sig selv for, hvis man som os 6, er vild med sport, musik og ikke mindst Spinning/Bike… Alt køre på skinner! Du ser ingen kø, ingen tumult… Alt er lige efter bogen! Nuvel, maden kunne være bedre, men det er et spinning event, ikke et goument ophold! Her 2 dage efter hjemkomsten er jeg stadig helt høj af oplevelsen, og en ting er da helt sikkert!

VI KOMMER IGEN!!!

TAK FOR TUREN!

 

Diverse links…

 

Oase

Oase im Weserpark

11

Hofbräuhaus Bremen

foto 1

Hotel Innside Meliá

 

 

 

 

 

Tags Posted under Mad & Sport by 404