Gran Fondo Munkebjerg… Det gik da ok :)

Efter at have læst en lille håndfuld “løbsberetninger” er det svært at skulle skille sig ud 🙂 Ruten var jo den samme, vejret var også godt for mig, og Ibæk vej lige så ujævn som den plejer…Skiltningen perfekt, og også her fra skal lyde en stor ros til alle de frivillige der hjalp os godt i gennem!  Der hvor forskellen er markant, er nok tiderne 🙂 Jeg vandt ikke nogen klasse, og ej heller nogen bjergspurgt, men jeg havde en forrygende dag i dejligt selskab, og med godt cykelløb!

5 gode venner… 4 der havde trænet meget sammen hen over sæsonen, og en der løber mere end han cykler, men som er en rutineret ræv… Det var faktisk kun sæsonens andet løb for mit vedkommende, og alligevel kaldte vi det sæsonafslutningen. Men vi har også kørt mange gode træningsture sammen, og de sidste 14 dage på netop Gran Fondo ruten. En skøn kuperet rute, og smuk som bare pokker… naturligvis med Munkebjerg som “højdepunkt”.

Med 105 kg flot fordelt, kan Munkebjerg godt virke lidt træls, men efter at have trænet på den i et stykke tid, så var vi gået hen og blevet halv gode venner, så frygten var minimal 🙂 MEN at vægt er vigtigt, kunne jeg høre på min ven Erik, da han fra morgenen af havde skruet mine sorte ventil “dutter” af mine hjul, og smidt dem væk, med bemærkningen “Det er unødig vægt”… “Roterende vægt”… Hvor efter jeg kikkede på ham, og så ned af mig selv… Hmmmmm! Sgu da altid noget at vi ikke er roterende…

Munken

Mindre roterende vægt giver vinger på Munkebjerg…

Min taktik var fuld skrue fra første km. Det var trods alt kun 80 km vi skulle tilbagelægge… og sådan blev det. Første runde gik forrygende og med en tid på 1:17 var jeg godt tilfreds med de første 40 km, og Munkebjerg var passeret stille og roligt. Kort efter at have passeret start igen, sad jeg mutters alene ude i den stærke vind på vej mod Hvidbjerg. En lille hvid plet foran, og en lille grøn bagved… Heldigvis blev vi til 3 🙂 Og så gik det lidt nemmere… kort efter var vi kun 2… så blev det Munkebjerg igen, og atter sad jeg alene 🙂 Den var hård anden gang…. meget hård…. Jeg kom dog op, og fik også kontakt igen med min grønne følgesvend 🙂 Tak til Ruben fra Team Nutrixxion for godt følgeskab. Jeg ramte målstregen efter 2 timer og 40 min.. hvilket var nok til at køre ind som en samlet nummer 23 af 100, hvilket jo er ok pænt ruten taget i betragtning. På stregen blev jeg modtaget af to af mine venner der grundet fysiske defekter var udgået… øv øv øv!! Kort tid (nu er jeg sød) efter kom de resterende to fra “holdet ” i mål… Nu var det tid til en kold Carlsberg… Ja, vi er motionister 🙂

Erik

Velfortjent Carlsberg efter et par hårde runder… Her har “holdets” mest rutinerede rytter, Erik af Mors fået sig godt plantet…

Gran Fondo Munkebjerg er et herligt cykelløb! God arrangeret, og med en hyggelig stemning… Der er ikke så meget andet at sige end “VI SES I 2015″… og “TAK FOR ET FEDT LØB”……

Kim G… Vejle…

 

 

 

Tags Posted under Featured, Mad & Sport by 404