Kyst til kyst… (Vol.1 blev det jo så…)

130 km med rygsæk tværs over Jylland… Mad over bål og ét med naturen både dag og nat! Det var blevet tid til årets store udfordring! Kyst til kyst stien løber tværs gennem Jylland fra Blåvand til Vejle. Langs åer, og gennem landskab skabt af istiden…! Lidt af en mundfuld for en lille flok “nye” vandere… og så på en forlænget weekend! Men hva´ – man kan jo lige så godt starte med stil!

Da jeg var helt på bar bund i udstyr, skulle der selvfølgelig købes lidt ind. Her lidt af det basis udstyr som skulle bringe mig godt igennem! Alt sammen købt hos Friliv.dk

oplaegning_vandre

1. Rygsæk – Deuter 32 L. Ideel til weekendvandringer, og med mange fede detaljer!

2. Nordpol sovepose.

3. Mountain Eagle liggeunderlag – 3 cm selvoppustelig.

4. LightMyFire mealkit – Tallerken, bestik, opbevaring og kop i et.

5. Camelbak – Lækker drikkedunk – kan hæftes i bæltet.

6. Travel Towel – Hurtigt tørrende håndklæde, som er ideel til ture i naturen.

foto-16

Torsdag sidst på eftermiddagen blev vi fragtet til Blåvand fyr hvor Kyst til kyst stien har sin vestlige start! 3 friske gutter og 2 friske tøser! I hvert fald på det tidspunkt! Rygsækkene var pakket, og kortene var læst godt… Vi havde sat os daglige mål, så vi havde noget at gå efter! Første nat skulle tilbringes på den lille lejrplads ved Broeng fiskepark! Godt 22 km fra Blåvand fyr! Turen går de første 5-6 km langs kysten, hvorefter den drejer lige så stille ind i landet! Første highlight er den store tyske fæstning: Tirpitz. Anlægget blev aldrig helt færdigbygget inden krigen sluttede, men var stadig et af de største fæstnings/bunker anlæg herhjemme.

foto-8

Vi havde lavet en plan om at gå 60 min og holde 5-7 min pause. Hellere mange små end få store pauser, hvor dine muskler når at blive kolde! Vejret var fint. Solen skinnede stadig, og det var mildt… Dog blev det hurtigt køligt efterhånden som solen forsvandt ned i Vesterhavet! Turen går gennem Oksby klitplantage, og videre ind i Bordrup klitplantage. Flot natur, og meget fremkommeligt! Fra Bodrup til Broeng krydser man et stort vådområde! Her var der en fantastisk udsigt til solnedgang og Ho bugt.

Efterhånden blev det mørkere og mørkere… Vi nåede frem til Broeng fiskepark kl. 22.00 eller der omkring 🙂 Første mål var nået, og alt var stadig ren idyl. Lejren blev hurtigt rejst, og vi fik tændt et dejligt bål, som vi kunne varme os ved! Hele vejen fra Blåvand havde vi slæbt en pose med 10 dåseøl! De blev nydt mere end de normalt ville være blevet…!

foto-11

Pladsen ved Broeng fiskepark er ret lille, men utrolig hyggelig, og ligger godt i læ. Her findes toilet (træk og slip), samt bålplads med rist, og færdighugget brænde.

Brrrrrr…. Det var ikke ligefrem årets varmeste nat… Og hold op hvor bliver det egentlig også tidligt lyst 🙂 Kl. 05:00 åbnede jeg øjnene første gang. Et par dåseøl pressede samtidig på min blære… Jeg er  lavet på en sådan måde, at når jeg først er vågen, så er der ingen vej tilbage. De 4 andre sov stadig, men der gik ikke længe før der kom liv…

foto-9

Kl 06:00 var alle mere eller mindre oppe, og bålet var igen tændt, så vi kunne få vores morgenkaffe og vores lækre morgen grød! Forude ventede os en tur på små 47 km… En tur ingen af os havde nogen ide om hvad var! En tur der skulle vise sig at være hårdere end hvad godt er…

Vi fik plastret os til, pakket lejren ned, og var ca. kl 7:45 klar til afgang! Dagens etape havde 3 mål! 3 potientelle overnatningssteder. Så kunne vi vurdere hvad stemningen var til. Stemningen var høj… endnu 🙂 Fra Broeng bevæger man sig østover mod Varde! De første kilometer frem mod Tarp er på asfalt, og en ret fin tur. Herefter drejer man ud i et vådområde der ligger tæt ved Varde å… Det er laaaaaange lige stykker med bart!

foto-12

Disse 3-4 km frem mod Janderup Kirke er ret så uinspirerende og noget der bare skal overståes… Dog ligger der en vældig flot og veludstyret shelterplads ved Janderup kirke, hvis man skulle komme forbi der! Vi fortsætter af små stier og via marker videre ind mod Varde. Da vi går fra hovedevejen og ned langs Varde å, skifter landskabet og ruten igen karakter… Vi fulgte åen ind gennem Varde! HELDIGVIS løber den lige forbi en Statoil!

10350437_10152465593577915_1130708763092267887_n

Her kunne vi lige hvile de efterhånden mærkede fødder, og få fyldt vores depoter op! Cola, fransk hotdog, guldøl, is… Der blev provianteret ret forskelligt 🙂 Stemningen var stadig god, og vi blev mere og mere overbeviste om at dagens mål skulle være Starup… Det var længst væk, og derfor også færre kilometer dagen efter…

Vi havde aftalt at spise frokost på den anden side af Varde. Lidt uden for byen, langs åen. Varde å, og området omkring er ualmindelig smukt! Her vandre man på marker side om side med Skotsk højlandskvæg, og hele tiden kun få meter fra åen. Der er smalle stier hvor fødderne ikke kan være ved siden af hinanden, og man kommer derfor til at gå meget “skævt”… men det visuelle kan der ikke pilles ved!

foto-14

Vi fandt en plads der var rimelig fri for myrer, og her gik vi i krig med vores medbragte feltrationer! Lækker makrel i tomat på pose, paté med kylling eller svin, og Buko smørerost. Vi var meget godt med på tiden! Efter frokosten fortsatte vi op langs åen. Flere steder kunne man tænke sig væk til fjerne egne, da naturen her langs flodbredden virkede helt udansk. Samtidig kunne man også se sig selv slentre igennem en Morten Koch film, med græsstrå i munden, og køer overalt! Lider man af “kofobi” kan det anbefales at fravælge kyst til kyst stien, for det vrimler med køer, og man kommer tæt på dem…

foto-7

Efterhånden begyndte de mange kilometer på smalle stier at kunne mærkes! Knæ, ankler og fødder begyndte så småt at give “lyd” fra sig… På trods af masser af sportstape, vabelplaster og diverse andre hjælpemidler begyndte vores trængsler at vise sig…

foto-15

Vi var dog klare i mæglet om at nå Starup! Man vandre langs Varde å helt frem til Karlsgårde sø, her passerer man Karlsgårdeværket, et vandkraftværk under afvikling! Udsigten er smuk, og ruten går nord om søen gennem skoven. Skovstierne var dog fyldt ud med flis, hvilket ikke just hjalp på de ømme vabler under fødderne… Flis former sig ikke ret godt efter fødderne 🙂 I skoven finder man en shelterplads, som jeg igen vil fremhæve som utrolig veludstyret, og meget flot! Vejret var nu også skiftet fra lettere overskyet til dejlig solskin, og det føltes nogle gange som om der var ild i ens sko!

Fra et vandløb til et andet… Varde å var nu skiftet ud med Holme å. Heldigvis løb meget af den i skoven, og vi kunne derfor færdes en del i skygge! Udover den smukke natur vi på 90% af vores tur begav os rundt i, så er jeg nok mest imporneret over den helt igennem fantastiske opmærkning af stien! På intet tidspunkt var vi i tvivl om hvor vi skulle gå hen! Der stod jævnligt en lille pæl med det blå kyst til kyst logo på, og den gule top. Det skal så også siges at vi havde en navigatør med som jo kunne spille stifinder i hvilken som helst western, men alligevel… Der skal lyde en kæmpe ros til de mennesker der har brugt deres tid på at gøre oplevelsen nemmere, og på den måde bedre for andre!

10325413_10152465594027915_6982139202186444666_n

Vi nåede nu Nordenskov, som var dagens første mulige endestation, ca 36 km ude. Men på trods af ulidelige smerter, og et humør der var dalende, så valgte vi at gå videre… Det vi nåede i dag, skulle vi jo ikke gå i morgen 🙂 Nordenskov + 6 km + 3 km… Det var valgmulighederne… Starup (altså 6 + 3 km) lød det… Når man har gået små 36 lyder 9 jo ikke af alverden! Men det var det 🙂 Der blev nu kortere og kortere mellem pauserne! Og de lange stræk over marker blev mere og mere demotiverende! Man kunne tydelig mærke på “gruppen” at hver især nu gik og kæmpede mentalt med sig selv, og sine skavanker! 9 km blev til 6, 6 blev til 3 km… Men det var som om at kilometerne blev længere og længere…

Vi gik nu spredt over 200 meter… hver især med vores interne problemer og kampe. Det lyder måske lidt overdrevet, men det var sådan det var… der var stille… “Vi skal bare lige herop, og så er der kun 2,5 hjem”… Åååååååååååh gud…. 2.5…. det var jo helt vildt!!! Nu er der kun 1100 meter… nu 800… Det føltes virkelig som en evighed… men endelig… Starup lejren var nået! Godt 47 km på en dag! VANVITTIGT!

Vi havde de sidste par km gået og snakket om, at vi jo for øvrigt også skulle ind til købmanden og handle. Han lå kun liiiiiiige en 1 km væk fra pladsen (hvilket vi senere erfarede var løgn – der var min 2 km hver vej!). Men så ramte heldet os… Da vi kom frem holdte der en bil parkeret ved pladsen… Et ældre (undskyld mor & far) ægtepar traskede rundt og snakkede med deres køer! Ja der gik naturligvis køer lige op af pladsen 🙂 Og minsandten om ikke det var vores langhornede skotske højlandskvægs venner… Charme charme charme… og wupti… Der var skaffet et lift ind til købmanden… og hjem igen… Aldrig har en æske Merci været mere på sin plads! 🙂

10360712_10152465593132915_2186879329896083438_n

Pølser, koteletter, flanksteak (et bevis på at hjernen også var ramt – sådan en er sørme svær at håndterer med en spork) kartoffelsalat, en pose lakridskonfekt, chips, 12 Tuborg, 2 flasker Tonic, og en dejlig flaske Gin… Åååh hvor skulle vi hygge! Alt sammen men ilden knitrede fra bålet. Bivuakken blev rejst… Stemningen var god, dog var vi alle meget hårdt ramt af dagens strabadser! Meget hårdt ramt! Hævede ankler, hævede knæ… Vabler der var så store at man var i tvivl om det var ens fødder der skvulpede, eller ens drikkedunk… Lørdagen skulle byde på 39 km… Vi kiggede på hinanden… Folk var klar til at sige stop! Dog aftalte vi, at vi ville sove på det, og så tage en beslutning om morgenen. Den nat sov jeg som en sten… 47 km og lidt Gin virker… Vi sov vist allesammen den nat…

10255278_10152215360058375_2329137889934474279_n

Næste morgen var der ikke så meget at vedtage… Vi måtte se os nødsaget til at stoppe… Nuvel, vi kunne måske have bevæget os 10-15 km tættere på Vejle, men til hvilken nytte.. mere smerte, længere tid med efterveer! Vi måtte indse at fredagens lange stræk havde været for stor en mundfuld… Skuffede, men stadig også realistiske om vores ve og vel! Der blev gjort et par nødopkald om afhentning, og vi kunne så småt pakke sammen og nyde et par kopper kaffe rundt om bålet… øv øv… Men alt andet ville have været dumt! Målet var ikke nået, men vi var alle blevet klogere på vores egne grænser, og nogle erfaringer rigere… Lidt over halvvejs! Det åbner jo selvfølgelig for en part to…! 🙂

Kyst til kyst stien er en oplevelse… Noget man skal prøve hvis man er til smuk natur. Dog skal man nok sætte mere end en weekend af til det… Det lærte vi på den hårde måde! Oplevelsen var trods det helt fantastisk, og jeg glæder mig meget til vi finder en weekend hvor vi kan nyde resten. Her mandag er fødderne stadig ret medtaget, og hvert skridt minder mig om Varde å 🙂 Vi kunne og kan mærke at vi var i live….

Tak fordi du læste med! …

To be continued…

Læs mere om Kyst til kyst stien her

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Tags Posted under Camping & ud i det fri by 404