Laboe, U995 og 85 meter tårn…

Står du lige og har en lørdag du ikke heeeelt ved hvad skal bruges til, eller vil du gerne på en rigtig “søndagsudflugt”, så kommer her et bud på en spændende tur syd for grænsen… Jeg mindes at have været der som barn, og da chancen så bød sig igen på vej hjem fra endnu et eventyr i Tyskland, ja så smuttede jeg lige forbi!

Vejret var måske ikke det bedste, men som man siger i Tyskland… “Der findes ikke dårligt vejr, kun dårlig påklædning”… Så vi valgte at vende forbi… Laboe er sikkert et fantastisk sted om sommeren, men nu var det altså December, og der var ikke mange mennesker at se i det grå tæppe af regn og dis der lå langs kysten… Den lille badeby ligger ud til kysten, godt 20 km nord for Kiel, eller 115 km fra Kruså… Derfor er den også ideel som mål for en søndagsudflugt…

Målet for turen var “Marine Ehrenmal Laboe” – Et mindesmærke oprindeligt lavet for at ære de faldne tyske flådesoldater i 1. verdenskrig, men er i dag et mindesmærke for alle nationers faldne flådefolk. Mindesmærket blev indviet i 1936, og er siden 1954 blevet drevet af det tyske marineforbund. I alt sin enkelthed består mindesmærket af et tårn på godt 85 meter, hvor man kan tage elevatoren op, og få adgang til et udkigsdæk, som jeg er sikker på vil give en enorm flot udsigt i klart vejr… Da jeg jo betragter mig selv som semi sporty, skulle jeg selvfølgelig tage trapperne ned! En meget angstprovokerende oplevelse når man har højdeskræk! Trappen med de 341 trin løber indvendig i tårnet ude i den ene side, og man kan kigge lige ned i gennem tårnets mange meter… puuuuuuh! Jeg klarede det med svedige hænder, og gelé i knæene…

1454737_10201975868331983_1556832371_n

 

1454889_10201975867611965_350755940_n

Det 85 meter høje tårn… med en fantastisk udsigt fra toppen…

Nede igen kan man trave rundt i de imponerende bygninger og se diverse udstillinger om søens folk, og den tyske flåde… Yderst interessant! Via en trappe kommer man helt ned i kælderen hvor en stor sal fungerer som mindesmærke for alle de forskellige nationer. Den store runde hal er fyldt med forskellige flag, og hele vejen rundt ligger kranse med farverige bånd for at hylde de faldne… Går man op på den anden side, kommer man op modsat tårnet, i et enormt lokale. Her er udstillet modeller af diverse tyske krigskibe og andre flåde fartøjer! En meget imponerende udstilling at gå rundt i… Specielt Bismarck modellen er voldsom flot!

Køber du en “kombi” billet, så får du også adgang til den ubåd der ligger på stranden… U995 som var dens kendenavn under 2. verdenskrig fungerer i dag som museum, og det er absolut en oplevelse at sno sig gennem de trænge gange, og man får et tydeligt indblik i hvordan det måtte have været at bo i sådan et “rør”… Jeg skulle ikke nyde noget…. men er nok heller den typiske ubådsmatros med min størrelse 🙂

1459207_10201975867371959_1997774522_n

Alt i alt er Laboe og Marine Ehrenmal en stor oplevelse, og især hvis man har bare lidt interesse i historien 🙂

Prisen for en kombi billet til både Ubåd og tårn er 8,50,- euro… de er godt givet ud!

www.deutscher-marinebund.de/geschichte_me.htm

 

 

 

 

 

Tags Posted under Guides, Tysk på højniveau by 404