Lidt af en tyksak :)

“Puuuuuuuuh ha, der er langt ned”… Jeg husker det tydeligt!
Tænk at man var kommet dertil hvor det at binde sine sko kunne være hårdt! “Der dur´ sgu da ikke det her” var min første tanke… Nu skal der ske noget! Jeg havde jo altid været en stor dreng, men aldrig set det som noget problem… før nu… Kiloene var kommet snigende gennem tiden… 2 kg her, 2 kg der… og på den måde ser man det ikke! Man mærker det kun stille og roligt på tøjet… Der er jo altid mange grunde til at det kommer dertil 🙂 mine var nok: nul motion, meget hygge, det fede liv…

Det er midt i marts i 2009. Jeg er netop startet i mit nye job hos Intercamp. Et job der gør at jeg kommer lidt mere ind i en “normal” og statisk arbejdsrytme, holdt op mod livet som altid værende “på vejen” … På vejen er man meget tilbøjelig til at fylde de forkerte ting i munden, og det bliver meget hurtigt “det man lige har ved hånden”, tankstationsmad, Mc D, grill…

Nu fik jeg muligheden for at sætte mere struktur på mit indtag, en ting som jeg har lært er meget vigtigt hvis man vil tabe sig. En anden væsentlig faktor er selvfølgelig opbakning! Der skal være nogen omkring dig der kan løfte en pegefinger, og hjælpe dig gennem når det bliver træls, for det gør det i den grad!! Jeg havde 100 % opbakning! Og den vil jeg altid være evig taknemmelig over!

Netop startet på mit nye job! 2009… Lidt mere kødfyldt end i dag!

01.04.09 – 134 ,7 kilo… Der startede jeg! Opskriften var klar… Nul sukker, sodavand, pizza, fritter osv!  Ikke engang et stykke kage ved festlige lejligheder på jobbet! Et æble når de andre spiste rundstykker om fredagen, i hvert til at starte med. Læg dertil en gåtur på omkring 9-10 kilometer hver dag efter job, og det uanset vind og vejr… Så sker der noget! De færreste ved at du rent faktisk kan forbrænde det samme på en rask gåtur, som du kan på en løbetur! Men det er sandt nok. De første 3-4 uger vælter kiloene jo nærmest af… Hængerøven bliver større og større og man laver de første småjusteringer i det der vil vise sig som den eneste bagdel ved at tabe sig 🙂 Nemlig ens garderobe… Oh jøsses det er dyrt!

01.09.09 – Jeg er nu blevet 12 kilo lettere… 12 kilo smidt hen over sommeren hvor du hver dag fristes af grill, kartoffelsalat, øl, vin, fest og ballade… Jeg havde endda været syd på! Det er en kæmpe sejr og en kæmpe tilfredsstillelse!!! Jeg begynder på det tidspunkt at føre mine vejninger i skema… Hver mandag morgen og hver fredag morgen. På den måde har jeg altid kontrol over ugen og weekenden ikke mindst.Taktikken hedder små men sikre skridt… fra 122,7 kg til 120 kg…Man rammer af og til en mur, 1-2 uger hvor der ikke sker noget, hvor kroppen tilpasser sig, og hvor man tænker “så kan det også være ligemeget”. Men det er netop der det ikke kan være ligemeget!! Efteråret går, og jeg begynder i Fitnessworld i Vejle… På det tidspunkt rækker gåturen ikke mere, og der skal mere til for at nå det samme! 1 time i en crosstrainer hver dag, tilsat lidt styrketræning! Jeg er på dette tidspunkt endnu ikke faldet for Spinning! :)To be continued…

Tags Posted under Mad & Sport by 404