På sporet i Dolomitterne part 3 – Hviledag på gletsjeren…

Efter sidste års besøg på Marmolada gletsjeren i 0 grader, og med en sigtbarhed på 1 meter, havde vi i år bestemt os for at tage tilbage og opleve den imponerende gletsjer i godt vejr. Ikke som vandretur, men som en hyggetur op på bjerget, men lidt frokost og en forhåbentlig flot udsigt. Igen var vejret med os, og vi satte kurs mod Passo Fedaia, hvorfra liften skulle tage os op til Rifugio Pian Dei Fiacconi i 2626 meter højde.

FullSizeRender

Et imponerende view op mod dagens mål: Marmolada Gletsjeren…

IMG_8661

Liften ligge ved Fedaia søen, og som man kan se, er der masser af parkeringspladser.

IMG_8662

Fedaia liften er ikke en almindelig stolelift, men derimod en slags kreaturboks, hvor man stående “nyder” opturen mod Marmolada.

IMG_8672

Vel oppe ved første hytte, fortsætter vi til fods op mod næste mål. Sidst vi var her, kunne vi absolut intet se, så det var helt fantastisk at være tilbage i klart vejr.

IMG_8678

Med den imponerende gletsjer i baggrunden, nåede vi også op til Chiacciaio hytten i 2700 meters højde. Her stopper den officielle sti, så vil man længere op, så er det på eget initiativ 🙂 Det ville vi selvfølgelig!

A

Udsigten fra Marmolada er ganske enkelt vanvittig! Vi var nu kommet et pænt stykke væk fra hytten. Vi skulle hele tiden holden små stop for at orienterer os om hvilken “vej” vi skulle følge op mod isen…

B

Ikke alle steder er lige fremkommelige, og til nervøse mødre der måtte læse med: Vi var ikke de eneste og vi passede meget godt på 🙂

C

Overalt render der iskoldt og friskt gletsjervand, hvilket er meget smart når der ikke lige er en kiosk i nærheden. Vi holdte os naturligvis til vand i bevægelse…

D

Næsten oppe… Eller i hvert fald så langt man kommer i shorts og gummisko 🙂 Herfra fortsatte kun folk med pigsko og isøkser… Der løber en sti oppe i isen og helt til toppen, men det må blive næste gang!

E

Forleden sad vi på toppen af Piz Bóe (den lille spids) og kikkede over på Marmolada… I dag kikker vi tilbage 🙂

F

Vel nede ved første hytte var det tid til lidt sen frokost inden liften kunne tage os det sidste stykke ned…

Det var en kæmpe oplevelse at traske rundt på en af Europas højest beliggende gletsjere. Jeg bliver stadig helt høj ved at sidde og kikke billederne. Så råt og uspoleret. Så smukt… Jeg har med sikkerhed ikke været her for sidste gang. En fantastisk måde at holde hviledag på 🙂 Det er muligt at tage en lift helt til toppen fra byen Malga Ciapela. Det står også på “to do” listen næste gang turen går til Dolomitterne.

G

Hjemme på campingpladsen var der stor gensynsglæde mellem Øffe og campinghunden Hugo…

www.marmolada.it – Alt om gletsjeren

 

 

Tags Posted under Camping & ud i det fri, Guides, Uncategorized by 404