Sommer eventyr 2014… Tokinokker på tur! (Vol. 2 – Alassio)

500 km… sådan cirka var afstanden fra Liechtenstein til næste mål… En smuk tur gennem Schweiz og ned gennem Italien via Como, Milano og til Genova. Vi havde hjemmefra forgæves forsøgt at booke en uge på diverse campingpladser, men uden held! Når du kommer med telt, og kun vil blive 6-7 dage i italienernes højsæson, så er det bare at møde op og håbe på det bedste! Da vi havde planer om en tur til Monaco, valgte vi at starte vores søgen i Savona, en af de største byer på den italienske riviera. Vores bange anelse blev dog hurtigt til virkelighed.. No, No, No… ALT OPTAGET… Nu var det bare at køre mod vest, og så ellers tage alle campingpladserne fra en ende af… No, No, No…. Hmmm! Dog valgte vi også selv et par stykker fra…. PANIK…. What to do!!!

Sí… Endelig! Der var plads… Dog lidt uden for byen, men lige overfor stranden… “Vi gør det”… Parco Vacanze La Vedetta var navnet…  Det lyder fint, men det var det ikke 🙂 Men vi var trætte, sultne, og ikke i stand til at tage en fornuftig beslutning! Men nu havde vi fundet et sted at bo, og den chance skulle vi bare ikke misse! Hurtigt blev lejren rejst… Uden at tænke på at vi boede lige op ad en voldsom trafikeret hovedvej… uden at have tjekket faciliterterne, uden viden om at vi havde slået pløkkerne direkte ned i en myretue… og uden at vide at vores naboer var 4 italienske ungersvende med hang til alkohol og italiensk popmusik… Alt dette blev vi dog bekendte med første nat 🙂

Rædselsnatten…. Varmegraderne var steget betydeligt siden Liechtenstein… også om natten! Larmen var vild fra “motorvejen”, sangtalenterne hos naboerne var under middel, og lige pludselig kriblede det over alt på kroppen…. Myrerne kommer! En invasion var i gang, og vi blev pratisk talt båret ud af vores telt… resultat: Vi overnattede første nat i bilen… til den nette sum af 38 euro! Næste morgen var vi rådvilde… men efter et hurtigt samråd, og en hjælpende hånd fra receptionen med myrerdræberpulver, var vi klar på at give det en nat mere… og efter en hurtig tilvænning til trafiklarm og skønsang fik vi en fantastisk uge. Vi var på camping, og det var primitivt… især vores toiletbygning på 2 kvadratmeter inkl. bad, toilet og bidet… men hva… vi var på camping… og vi var myrefri… Hvad mere kan man egentlig forlange??

foto 1-5

Vores lille lejr… I baggrunden en ungersvend, og vores ydmyge toiletbygning 🙂

IMG_6063

Italien er lig med meloner, lækker vin, mozarrella, pesto og masser af olivenolie… og så kostede det jo ikke mere end 4 hamburgere på McD i Liechtenstein.

IMG_6077

IMG_6082

Alassio centrum ligger knapt 2 km fra campingpladsen. Man går via lystbådehavnen langs vandet ind til byen. En smuk tur, også selv om det regnede en enkelt dag. Selve byen er en klassisk italiensk bade/kyst by, med masser af fiskerestauranter, og små hyggelige gader med mange spændende butikker 🙂

IMG_6091

IMG_6092

Efter den første skrækkelige nat, og en formiddag med regn fik vi endelig det vi var kommet for: SOL! Campingpladsen ligger lige overfor stranden, og med den skønneste udsigt til hav og lystbådehavn! Der er en ret stejl vej ned til vandet, men campingpladsen tilbyder transport i en lækker lille golfbil.. Ren luksus…

IMG_6098

Torsdag var det blevet tid til at tage en tur til Monaco. Så det “pæne” tøj var fundet frem! Monaco ligger ca. 90 km fra Alassio, eller ca. en time på motorvejen. Vi valgte at tage kystvejen, hvilket så tog godt 3 timer 🙂 Med den viden jeg har i dag, ville jeg nok have taget motorvejen fra San Remo. Men det var en smuk tur, og vi havde jo ikke travlt…

IMG_6103

Monaco er forbundet med mange penge… og ingen tvivl om at der er mange penge i Monaco…! Byen ligge fantastisk smukt, og havnen er uden sammenligning det mest interessante. Her kan man trave rundt og beundre de koloenorme lystyachts der præger byen… Det er ganske imponerende!

IMG_6102

“ACE” Et meget passende navn til denne krabat! I følge en yacht mægler koster dette pragteksemplar af en båd den beskedne sum af godt 1,2 mill. Euro pr. uge at leje… Dertil kommer forbrug! Hmmmmm…… Efter at have trasket rundt i drømmeland en times tid, gik vi mod en anden af Monacos “seværdigheder”, nemlig Casinoet. Her er det dog ikke casinoet folk kigger mest på, men mere den trafik der florerer på pladsen foran! Bentley, Lamboginhi, Ferrari, Aston Martin, Rolls Royce…. biler for millioner triller lige så stille forbi, for i Monaco handler det meget om at blive set…

IMG_6109

Casino Monte Carlo. Vi var der omkring kl. 14 hvor det åbner… Her er trafikken af luksus på hjul eftersigende størst!

IMG_6114

Kommer man for at shoppe i Monaco, og står man ikke lige og mangler en Gucci kjole, eller en Chanel sparkedragt, så er det ret beskedent hvad der er… Alt hvad vi fik med hjem derfra havde vi i maven 🙂 Dog blev der prøvet stråhatte, men uden at det kastede en handel af sig…

IMG_6115

Er man i nærheden, så er Monaco bestemt et kig værd… Byen emmer af storhed, og der er nok at blive imponeret af! Vi havde nogle hyggelige timer, og nåede også lige op forbi fyrstens slot, og de små gader omkring. På vejen hjem ville vi have hoppet i havet i den franske badeby Menton, men det var ganske enkelt umuligt at parkere i gå afstand til havet denne dag, så det har vi til gode….

IMG_6118

IMG_6119

Hjemme igen, blev det til endnu en omgang lækker aftensmad… Bisserne blev skuret i skuret, og resten af ugen stod nu på badeferie! 🙂

IMG_6128

IMG_6139

Stranden var en lille smal sten/sandstrand, men kun med lækker sandbund, og det klareste vand. Ikke for koldt, og ikke for varmt… Der blev badet og slikket sol, og bortset fra lørdag, hvor alle åbenbart ville til havet, var der fin med plads…

foto 2-4

…. i sammenligning med stranden i byen! Her var der “fuldt hus”…. hver dag…

IMG_6134

2 ting vi lærte at holde af på campingpladsen var udsigten, og deres 50/50 Gin & Tonic… Her nydes der en mens naboen bliver færdig under bruseren…. 🙂 Det var nu blevet sidste aften på Rivieraen. Den blev holdt i selskab med en svensk fyr, der var på roadtrip i sin Morris Mini fra 1979… og som var dumpet ind ved siden af os. Det først skandinaviske islæt vi havde set siden vi drog hjemmefra… hvilket egentligt var rart..

IMG_6152

Næste morgen blev lejren pakket sammen, og da teltet kom væk, kom dette syn frem som et tydelig bevis på vores rædsels nat! En grundplan over teltet udført i myrerpulver… Den lille firkant inden i den forreste, er der vi havde vores køletaske! ALT var sikret mod yderlig indtrængen! Og det havde virket….

IMG_6150

Dog skulle der liiiiiige studeres et firben inden turen kunne gå videre! Dette er et meget yndefuld forsøg på at snige sig…

IMG_6154

Inden vi drog hjemmefra havde vi tjekket for mulige outlets, og sørme om ikke der lå et på vejen mod næste mål! Glen McArthur outlet Serravalle. Her kunne vi lige bruge et par timer… Måske der var noget vi ikke kunne leve uden… Det var der ikke… for mit vedkommende 🙂 Efter det besøg, blev kursen sat mod Dolomitterne, eller mere præcist Canazei…

 Kort og Godt

Efter mit første besøg i denne del af Italien sidder jeg lidt med blandede følelser… Jeg elsker Italien, jeg elsker Middelhavet, jeg elsker camping… men jeg hader myrer… Nej… alt i alt er Alassio, og blomster rivieraen et yderst smukt og dejligt sted, jeg vil nok bare ikke vælge camping som ferieform næste gang min vej går forbi. De campingpladser jeg fik mulighed for at kigge ind på, var langt under den standard man ser på den østlige side af Italien… og priserne var langt over! Alassio var en fin og charmerende badeby, og her kunne jeg godt se mig selv traske rundt i hørskjorte og stråhat… men nok først om nogle år… og ikke i italienernes ferieperiode…

http://www.parcovacanzelavedetta.it/ – Den ydmyge camping “park” …

http://www.alassio.eu/en/ – What to do in Alassio

http://www.visitmonaco.com/ – Den officielle Monaco hjemmeside

http://www.mcarthurglen.com/it/serravalle-designer-outlet/en/ – Et temmelig stort og godt outletcenter

Comming Up…. Dolomitterne med sne på toppen…

 

 

Tags Posted under Camping & ud i det fri, Featured, Guides by 404